Logo

Om Vinstue 90

Vinstue 90

Vinstue 90, der i daglig tale kaldes 90'eren, er grundlagt i 1916.

Vi er en af de få gamle beværtninger i København, med atmosfære fra dengang - fra før verden gik af lave.

Når du besøger os og træder du næsten tilbage i tiden - til dengang, da der var tid til at nyde et glas velskænket fadøl.

Vi er et værtshus. Det er vi stolte af - og det værner vi om! Derfor har vi ikke jukebox, musikanlæg eller anden irriterende støj, der ødelægger den gode samtale.

Derimod gør vi, alt hvad vi kan for at bevare det gamle værtshus som det altid har været. Interiøret er fra 1916 - både indretning og møbler. Udsmykningen er fra 1920'erne.

Det tager kun 15 minutter

Vi betjener dig hurtigt, men vores fadøl tager den tid, som den skal tage - cirka 15 minutter. Det skyldes, at vi bygger en fadøl i skånsomt tempo.

En langsomt skænket fadøl (Slow beer).

Vægmalerierne

Vores vægmalerier - der er udført i 1920'erne af Jens Julius Emanuel Madsen Visnek, teatermaler ved Det Kongelige - er enestående og vi gør en indsats for at bevare dem for eftertiden, men den slags koster penge at restaurere og derfor arbejder vi på at finde en fond, der kan hjælpe os med at sikre dette stykke kulturhistorie for fremtiden.